Cut-day var nok den…mest usædvanlige dag. Spillerne vidste det var cut-day og deres sidste chance for at bevise, at de skulle have en plads. Dem, der følte de var bagud, kunne nemt blive tilbageholdende (“begå ikke fejl”) og frustrede (“Jeg skal bevise noget”) i deres spil. Dengang jeg var på juniorlandsholdet, var der ikke en cut-day, men man fik det at vide via telefon noget tid efter. Jeg var med som TE, dengang de stadig forsøgte at finde rene TEs. Der var vist 2 andre TEs med, hvor den ene brækkede benet, og den anden fik en skade, som satte ham ud halvdelen af campen. Jeg var aldrig nervøs for konkurrencen, selv hvis der havde været det. Jeg gjorde bare som trænerne sagde. Jeg fik også ros til videogennemgangen, noget som jeg aldrig havde fået i Knights. For mig var det stort at få ros som footballspiller for første gang i mit liv. En ting er at starte, noget andet er at få ros. At rose mine spillere, og ikke bare for et godt spil eller godt rep, er noget jeg forsøger at fokusere på at blive bedre til som træner. Det bedste kompliment jeg fik, var til EM i Moskva, hvor Anders Frellsen sagde “Hjorth, det er svært at svine dig, når head coachen hele tiden siger, at du er den bedste blocker på holdet.” 6 år efter husker jeg stadig det kompliment, så man skal ikke påstå, at ros ikke er vigtigt for spillerne, og at spilletid er nok i sig selv.

Tilbage til campen på cut-day. Efter en tilpasset træning kørte vi scrimmage, hvor 40 reps blev fordelt. Spillerne var meget bevidste, om hvor mange reps de fik og begyndte at spekulere i, hvad det betød for deres chancer. Efter udstrækning og frokost (hvor trænerne hurtigt fik spist og lavet den endelige roster og depth chart), var der evauleringsmøder, hvor positionstrænerne one-on-one fortalte spillerne, om de var på holdet. For DL blev samtalerne delt i 2 – En hvor vi hørte, hvordan spilleren havde haft under campen, en dårlig ting ved campen, en god ting ved campen, om de var blevet bedre. De skulle altså snakke i 1. del. Det er specielt at få den one-on-one tid med spillerne, for de tør da godt være ærlige og sige, hvad de synes. Man fik nogle ting at vide og fik en bedre forståelse for spillerne. Nogle var dog nærmest…lammet af nervøsitet og ville helst fast-forwarde og få svaret. Spillerne fik at vide, at de ikke måtte fortælle de andre DLs, om de var på holdet, inden alle havde fået det at vide. De endte dog med at snakke ude på gangen, og den næst-sidste spiller, der kom ind, skulle have siddet og talt på sine fingre, hvor mange der var kommet med og blev bange for, at der ikke var plads til ham. Alle fik at vide, hvad de gjorde godt, og hvad de kunne forbedre. På DL var der flere, der sagde, at de ville drikke mindre og tage bedre hånd om deres krop efter denne oplevelse. Campen har inspireret dem til at forbedre deres livstil. Der var en spiller, som havde stillet op som O spiller til tryout, men som var kommet med som DL, der vist ikke havde vidst, inden han mødte op, at han var udtaget som DL. Han viste nok den mest fantastiske attitude jeg nogensinde har set fra en spiller. Han tog arbejdet komplet seriøst, selvom han aldrig havde prøvet det før og gjorde alt for at samle information og blive bedre. Jeg har og har haft mange spillere med en spektakulær work ethic, men de blev aldrig bedt om at spille så meget ude af position som han her, og så på landsholdsniveau. Til evalueringsmødet fortalte han, at han ville fortælle sin klub, at han gerne ville spille DL, i stedet for sin nuværende plads, når han kom hjem. Dette er den eneste historie jeg vil fortælle, om hvordan camp-oplevelsen har ændret nogle spillere (forhåbentlig til det bedre) og givet dem et godt minde for resten af livet. Det er smukt, og man indser ikke altid, hvad man har gjort, lige når campen udfolder sig. Det varmer mit hjerte og er grunden, til at jeg vil bruge resten af min træner-karriere på at gøre football-spillere til bedre mennesker, fylde dem med en følelse af selvværd, en arbejdslyst og glæde for at være en del af holdet.

Campen har bekræftet mig i, hvorfor jeg elsker at coache. Det er det bedste i mit liv. Ikke at jeg nogensinde tvivlede på det.

Gold Diggers fik 12 spillere udtaget ud af 14 inviterede, hvilket betyder, at de fylder 27% af 45-mands-rosteren (12/45=27%). Jeg vil begynde at holde øje med, hvor mange vi får udtaget hvert år, og se om vi kan slå rekorden næste år. De to, der ikke kom med, var mine U16-spillere. Jeg fik 1 U16′er med, *Victor Greve (rookie of the year 2008), mens 4 af mine spillere fra sidste år kom med. Stjernen angiver, at de blev player of the day en dag under campen. Bagefter deres navn står, hvilke priser de har vundet på U16, mens jeg var HC. Jeg har ikke priserne fra før 2008 skrevet ned.
*DL Tobias Nielsen – OL player of the year 2009
*QB Casper Reinhardt – Most improved 2008, offensive player of the year 2009
*WR Mads Bonde – MVP 2008-2009, team mate of the year 2009
WR Simon Mathiesen – Rookie of the year 2009
Af mine sidste-års U16′ere 2008 kom følgende med:
*LB David Rathsach – D player of the year 2008
WR Elias Knudsen – O player of the year 2008
DB Marcus Clausager
*DL Frederik Kjærulff-Schmidt, OL Jannik Pabst, DL Christian Rohr Olesen og DL Nichlas Christian Steglich er startet som U19′ere, så jeg kan desværre ikke påstå at have gjort haft indflydelse på deres udvikling. Det er U19-trænerstaben, som høster al den ære. Af de 12 spillere jeg har sendt op de sidste 2 år (minus 8 der stoppede) er 7 kommet på landsholdet, og de 5 andre mødte ikke op til tryout. Det blev altså til
5 DL
3 WR
1 DB
1 LB
1 OL
1 QB

Det her er selv-skulderklapperi på højt niveau, men jeg er stolt over de spillere U16-programmet i SGD har produceret.

Jeg er ikke i tvivl om, at Coach Ryan er en stor del af grunden til, at vi har 5 DL med på landsholdet. Det er så Coach Ewé, som tog beslutningen af signe en DL for sæsonen. Hans kriterier, som beskrevet i hans indlæg her, har båret frugt, og han ramte rigtigt med Ryan som træner og som person. Ewé gik ikke efter en sack-maskine, men en coach som kunne løfte niveauet ved at coache. Han fik så begge dele. I stedet for at vælge imports efter, hvem der kan hjælpe med at vinde guld her og nu, tænker Ewé på, hvem der kan hæve niveauet, så vi får lavet de bedste danske spillere, som sandsynligvis vil vinde en guldmedalje en dag. Han ramte også rigtigt med hans forrige import senior-coach, Mike Moffitt, som har hævet niveauet på vores OL gevaldigt i de 2 år han var her. Målet har aldrig været at udfylde et hul på holdet, men at gøre alle, der spiller pladsen bedre.

Nu sidder man så hjemme i lejligheden og arbejder på speciale eller på arbejdet og fumler med Excel-ark. Det er bare ikke det samme som camp-week.

Hvis der er noget jeg elsker, så er det at justere spillernes hoved og lære at forstå dem. Jeg tror på, at jeg kan få dem til at lære bedre, hvis jeg reagerer godt på nogle af deres ord eller handlinger. Derved kan jeg tweake den måde de lærer på, og de vil forhåbentligt have en sjovere og mere udbytterig camp. Selvom det hele er en stor, svær konkurrence, mener jeg altid spillere præsterer bedst, hvis de føler at
- Deres træner arbejder for dem
- De gør deres bedste og accepterer, at det er okay at fejle, når man har gjort det bedste man kan. Og de vil fejle. Og det vil blive pointeret på video hver gang.
- De har det sjovt
- De tør spørge.
Det sidste punkt kræver en tillid, som først kommer lidt inde i camptiden. Jeg prøver altid at læse efter blanke ansigter. Hvis jeg ikke synes deres ansigt udtrykker forståelse, vil jeg forklare det igen. Det, at have det sjovt, kræver, at træneren skaber et sjovt miljø for spillerne. Ellers kommer det ikke. På det punkt er Troels Vestergård mit idol. Han mestrer balancen mellem seriøsitet og sjov og leverer begge ting med en smittende intensitet, som måske komme fra en koffein-overdosis. Som træner skal man altid vise vejen for spillerne med sin opførsel. Uanset hvor træt jeg ser ud under morgenmaden, så er jeg på, når møderne eller træningen går i gang. Jeg forsøgte også at sige sjove ting til spillere under opvarmningen, også dem som jeg ikke træner normalt, i et forsøg på at skabe en god stemning og få spillerne til at afspænde, måske glemme trætheden og vågne op. Spillerne løb en efter en i en række på tværs af banen et par gange. Der gik jeg og coach Williams i gang med at lave high-fives med spillerne på alle de måder vi kunne komme på. Min opførsel grænsede nogle gange til det fjollede, men jeg er også lidt tosset og har ikke noget mod at spillerne ved det, så længe de stoler på jeg nok skal få gjort dem bedre.

Det er overraskende, hvor meget man ender med at vurdere en spiller baseret på et par få sætninger, der udveksles. Jeg forsøger lynhurtigt at regne ud, hvordan spilleren fungerer og hvilke knapper man skal trykke på for at bevæge dem i den rigtige retning. Det er endnu en ting, som jeg en dag gerne vil kunne gøre bedre end nogen anden i DK, hvis jeg har evnerne.

Den bedste stemning var nok under board drill mod OL, hvor DL og OL skal have en fod på hver side af en linje og så drive hinanden bagud. DL blev ført ind i kampen af Frederik Kjærulff-Schmidt, 85 kg, der beviste, at attitude og teknik betyder mere end vægt, da han dominerede en 120 kg OT første gang øvelsen blev kørt. Han blev valgt til Player of the day bl.a. pga. den præstation. Det var fantastiske kampe, der blev udkæmpet til de andre spilleres højlydte jubel. Jeg husker at skynde mig hen efter et-eller-andet, og løbe tilbage til kampene og høre råbene på tværs af de 2 baner vi trænede på. Det var fantastisk. De andre trænere kommenterede på det. Når der skulle trænes FG opfordrede jeg også spillerne til at juble, hvis der blev scoret. I sidste ende er football sjovere, når der er opbakning og glæde fra sidelinjen. Til scrimmages manglende jublen specielt fra defense, da det kun var turnovers, der skabte jubel. At holde offense til 0 1st downs på 4 drives i træk betød åbenbart ikke noget. Hvis man ikke bliver, når man gør gode ting, bliver alt bare tomme bevægelser. Der ville jeg gerne have spillet med point, som vi nogle gange gør i Gold Diggers, hvor O får point som normalt, og D får 3 point hver gang O ikke scorer på et drive og 1 point for at stoppe en 2 point. Det ville nok gøre D lidt mere pumped hver gang de scorede.

Vi var 10 U19-trænere, coords og HC, samt 8 U17-lærlinge. Jeg vil indrømme at jeg var snotforvirret over at skulle følge et program, som jeg ikke var involveret i at lave, da jeg normalt laver træningsplanerne hjemme i SGD. Prepractise og ST forvirrede mig altid. Det fik mig til at indse, hvor meget jeg egentlig har behov for at skrive ALT, der skal gøres ned i et excel-ark for at kunne overskue det. Hvis jeg får at vide, hvad der skal ske, forsvinder det, inden jeg når ud på banen. Samtidig var det tydeligt, at de eksisterende trænere var samspillede og kunne tænde til møderne, når der var noget der vedrørte dem, og slukke, når det var ting de godt vidste. Jeg sad til møderne og forsøgte at følge med, halsende bagefter. Det skyldtes udelukkende to svagheder jeg har, som jeg godt kendte før, men som jeg ikke troede ville påvirke mig så hårdt – Jeg er glemsom og har brug for at se tingene tegnet eller skrevet ned for at kunne visualisere det. Hver gang jeg troede jeg havde forstået det, glemte jeg da jeg stod ude på banen inden opvarmning…og igen efter opvarmning.

Det var sjovt at se dynamikken på et samspillet hold af trænere: Hvor lidt der egentlig skulle siges, for at beskeden blev forstået af modtageren. Man kunne også mærke, at det var en gruppe trænere, som virkelig elskede arbejdet og at sparre og lave sjov med hinanden kombineret med en rutine. Jeg havde det fantastisk sjovt med de mennesker jeg fik lov til at omgås med de 5 dage. Det var sjovt at stå bag coach Williams, HC fra Rebels, og se hvad han lagde fokus på og lærte spillerne, samt sparringen bag kulisserne. Så kan man tage alle de bedste detajler og føre dem videre. Man lærer også en masse om sig selv via kontrast, altså sammenligne sig selv med andre trænere. Normalt lærer jeg at spille DL af Ryan, som også er fantastisk, men her fik jeg mulighed for at coache samme med en DL coach. Jeg har tænkt mig at blive DKs bedste DL-træner og derefter DKs bedste træner, indtil jeg støder på en mangel i mig selv, som gør jeg ikke kan komme længere. Jeg fik nogle gode tips til video breakdown af Vestergård, ikke hvordan man breaker filmen ned, men hvordan man holder det spændende. “Less is more” var lektien sådan ca. Williams mindede mig om, at jeg er dårlig til at skabe øjenkontakt med spillere, når jeg skal fortælle dem tingene. Der har jeg en tendens til at kigge væk eller lukke øjnene, mens jeg vælger mine ord med omhu, og så forsvinder noget af budskabet, uanset hvor velvalgte ordene måtte være.

En ting, man hurtigt lærer på camp, er at i værdsætte søvn og mad. En dag er tætpakket. Du har få minutter for dig selv, og du er altid på overfor spillerne, altid. Man kan godt blive nødt til at gå i seng kl. 1 og stå op 6:25 (da jeg officielt ikke havde noget ansvar, kunne jeg altid gå tidligt i seng kl. 23), spise morgenmad inden trænermødet kl. 6:45, hvor du bliver briefet om dagens træninger og opdateringer omkring de forskellige ting, der sker i camp. 7:45 er der kort positionsmøde (mellem positionstrænerne og spillerne), og spillerne er ude på banen 8:25, hvor træningen starter 8:30. Så er der 2 træninger med en 20 min pause og lidt frugt i mellem, som slutter ved 12-tiden. Derefter kommer en lang udstrækning, da dårlig/ingen/frivillig udstrækning vil gøre, at spillernes muskler er døde og stive på dag 3. Frokost kl. 13. Så har man sin fritid efter frokost til 14:50 (hvor man også skal se video fra 7-on-7 eller inside run), hvorefter processen gentager sig med et trænermøde, 45 min positionsmøde og en træning fra 16:40 til 19:00. Så går trænerne i gang med video breakdown fra scrimmage. Positionsmøde kl. 21 i 45 min, efterfulgt af et stort holdmøde, hvor players of the day offentliggøres. Bagefter mødes trænerne for at få skrevet deres ranking af spillerne ind i en fælles computer. Kim Ewé sad og skrev ind i et excel-ark, hvilken rank spilleren havde, og om personen var grøn, gul eller rød. For mig, der selv havde coachet en del SGD’ere til campen, føltes det som NFL draften, hvor man holdt sig til ansigtet og holdt vejret i spændingen, når ens spillere skulle rankes. “With the number one pick the XX (QB, RB, OL etc.) coach chooses xxx xxx.” Derefter kunne der ses mere film, og man gik i seng. Processen gentages.

Det slider meget på spillerne at gå denne process i gennem. Det er dog først dag 3, at trætheden virkelig rammer (dag 1 er kun 1/3-dag, da spillerne ankommer kl. 13 og kun har eftermiddagstræning). Dag 1 og 2 er spillerne friske nok, men dag 3 er altid bunden. Som Lars Carlsen sagde “Dag 4 er ligeså slem som dag 3, men man har prøvet det før, så det føles bedre.” True dat.

Med sådan en titel og efterfølgende sætning er der vistnok lagt op til en større forklaring.

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst har skrevet en blog, og grunden hører egentlig til forklaringen om det, jeg vil kalde sæsonens hidtil mest spændende kamp. Kampen er mod Copenhagen Towers nu på lørdag.

Jeg har ikke skrevet længe, fordi jeg ikke har haft noget, jeg følte skulle ytres offentligt. Den sidste måned er jeg simpelthen blevet træt af at spille. Min mening om sport og hold har af samme grund ikke været synderlig positiv. Fornuftige mennesker ville derfor nok mene, at jeg skulle tie.

Jeg synes, det er blevet kedeligt at spille i Danmark, fordi kampene er for lette. De sidste tre kampe har vi samlet vundet med omkring 130 point, og i de foregående kampe var modstanden ikke meget bedre.

Stemningen er høj og smilene store på holdkammeraterne, hver gang vi vinder en kamp stort, men personligt bliver mit konkurrencegen ikke udfordret. Jeg kan ærlig talt ikke se nogen mening ved at spille!

Hvis du spørger den uvidende mand på gaden, hvad amerikansk fodbold er, vil han formentlig sige, at det bare handler om at løbe med hovederne mod hinanden. Hvis du spørger en spiller, vil han straks sige, at det handler om meget mere. I min verden er det nok en gylden mellemting. Jeg sagde i et interview før Mermaid Bowl, at jeg kunne lide amerikansk fodbold, fordi det handlede om mere end bare at rende frem og tilbage, men fordi der var meget taktik, og forskellige ting man reagerede ud fra på banen. Dog er det også en kontaktsport, og ikke mange spillere kan gå igennem en ”karriere” uden at få nogle skader hist og her.

Så når jeg spiller en kamp mod et bundhold, eller sådan set et hold uden for top 3 eller 4, begynder jeg at tænke, hvorfor jeg dog spiller denne kamp, hvor vi vinder med 40 point, og hvor jeg ved, at jeg ødelægger min krop og får utrolig ondt. Det er jo ingen hemmelighed, at kroppen ikke ligefrem har godt af sporten.

Jeg så forleden en afstemning på USfootball, der spurgte, om niveauet i National Ligaen i år var større end nogensinde før. Størstedelen svarede ja, og det vil jeg såmænd også give dem ret i. Mere interessant synes jeg dog en afstemning ville være, hvis den spurgte om udligningen mellem holdene er blevet mindre. Muligvis er de dårlige hold blevet bedre, men de gode er bare blevet endnu bedre.

For ikke at skrive en roman må jeg hellere hoppe tilbage til Towers kampen..

Foruden kampen mod Razorbacks sidst i den regulære sæson og en forhåbentlig Mermaid Bowl ser jeg kampen på lørdag som den mest spændende og udfordrende.

Foran os har vi et Towers hold, som med tilføjelsen af deres amerikanske quarterback er blevet væsentlig bedre. De er begyndt at vinde kampe.

Som mange nok ved, står vores hold overfor mange skader. Skader skal dog ikke være nogen undskyldning, for hvis vi skal betegnes som The Team, er holdet ikke bedre end den sidste mand.

Som jeg ser det, er der to udfordringer i vores kamp. Den vigtigste vil være at stoppe Towers quarterback, når han løber med bolden selv. Til kampen lørdag stiller vi kun op med fem defensive linjemænd, hvoraf ingen af dem er startere. Towers er i stand til at sætte point på tavlen, det har vi før set.

Skulle missionen lykkes for Towers, kommer den anden udfordring i spil; At score flere point end dem. Om vi kan det må tiden vise.

Velkommen til en spændende kamp på lørdag.

Carlstad

EFAF kampen var min første internationale klubkamp, og jeg havde store forventninger til den. Udover mit første junior år som U-16 spiller, og kampene i USA har jeg aldrig været nervøs op til en kamp. Jeg har på en eller anden måde aldrig frygtet hvad modstanderen havde at byde på. Det er ikke ensbetydende med at det har været dårlige hold jeg har spillet imod, men som o-line foregår 95 % af hits’ne i en kamp imod de samme 2-3 spillere.
Op til Carlstad var jeg derimod blevet nervøs. Jeg havde problemer med at sove op til kampen, jeg fik kun 3 timers søvn natten inden, pga. vi skulle mødes halv syv. På busturen derop kredsede mine tanker omkring den forestående kamp. Jeg forestillede mig alle vores spil, imod Carlstads fronter. Jeg følte mig virkelig klar til kampen. Vi havde fået at vide at Carlstads d-line lignede vores egen, med lidt undersized spillere, men hvad de manglede i størrelse, havde de i hurtighed og intelligens. Vi havde også fået at vide at de havde en amerikansk MLB, så ham glædede jeg mig meget til at komme op imod.

Selve kampen vil jeg gå ret hurtigt hen over, vi drivede bolden virkelig godt på offense, men vi formåede på en eller anden måde altid at skyde os selv i foden når vi kom ned hvor det er sjovt. Deres d-line var mindre end forventet, og NT lignede mest af alt en juniorspiller der lige var rykket op. Han så ofte skræmt ud. Vi løb bolden rigtigt godt, og det var først til sidst, da de begyndt at skyde LB’s i A-gaps og sætte deres væsentlige større o-lines ind på d-line vi havde problemer med at flytte dem.

Alt i alt synes jeg dog det var en positiv oplevelse at spille udenfor Danmark. Vi fik at se at vi sagtens kan spille op imod gode svenske hold, og jeg er sikker på at mere erfaring i rygsækken vil gavne os både nationalt og internationalt.

Herlev + Skade!

Efter sejren imod Stars, som var vores første hjemlige kamp efter EFAF, var turen nu nået til den anden Herlev kamp. Herlev kommer altid med vilje og intensitet. Det var vigtigt ikke at undervurdere dem, selvom vi havde slået dem i første kamp. Kampen forløb fint, de var meget opsat på at stoppe vores inside run, hvilket resulterede i mange muligheder i kaste angrebet.

Vi kontrollerede i stor grad kampen, og vores defense fik brudt deres omtalte forbandelse. (Se HC Ewés blog) Vi blev dog også hårdt ramt af skader. Undertegnede fik i midten af 4.Q ramt venstre hånd ind i LT Alex Thomsens albue. Det gjorde ubeskriveligt ondt, men jeg troede bare det var et slag, som så mange gange før. På næste spil får jeg snappet bolden, men da jeg puncher NT’en med venstre hånd, går et jag af smerte op igennem hånden. Ubevist slipper jeg ham med venstre, og blocker kun med højre. Han var heldigvis træt, så han fik ikke udnyttet det. Næste spil fortæller jeg LG Mikkel If, at hvis NT slanter over til ham, kan jeg ikke bruge min hånd til at hjælpe, og han hjælper mig til at holde styr på NT. På 3 eller 4 spil kaster vi en interception. Jeg løber ned ad sidelinjen, og da DB’en cutter ind, får jeg for første gang i 4 år et blindside hit, lige foran hele Herlevs sidelinje, til stor jubel. Det første jeg opdager er at jeg ligger på jorden, og har ondt i hele kroppen. Spillet kører stadig, jeg giver op, rejser mig langsomt op, og går ud. Vores medics anbefaler at jeg tager på skadestuen samme aften, hvor jeg får at vide, jeg har brækket lillefingerknoglen.

Frustration (sidelinjen..)

Jeg har altid været meget heldig ang. skader. Har i hvert fald ikke haft nogen der var alvorlige nok til at holde mig fra træning og kampe. Men en brækket hånd er for svær at spille med. Så for første gang står jeg på sidelinjen, imod Wolfpack pga. en skade.  Det er utroligt frustrerende når man er vant til at være med på hvert spil, lige pludselig at stå på sidelinjen, uden at have nogen chance for at have indflydelse på spillet.

I starten af kampen prøvede jeg at forblive involveret ved at tegne Slagelses fronter, men det var der ikke behov for ret længe. Så jeg fandt hurtigt mig selv, som en cheerleader, der mest af alt havde lyst til at være med inde på banen. Jeg nåede til et punkt hvor jeg ikke kunne heppe mere, men var nødt til at sætte mig ned, og lade være med at følge med i kampen.

Når man får sådan en skade, finder man lynhurtigt ud af, hvor meget fodbold fylder i ens liv. Alle timerne der normalt gik på styrketræning og fodbold træning, blev lige pludselige erstattet af at kigge på andre spille kampe, og træne. Hvis man skal finde noget positivt i dette, må det vel være at jeg er blevet bekræftet i at jeg stadig har utrolig meget lyst til at spille fodbold, og jeg ikke ville vide hvad jeg skulle gøre hvis jeg fik en længerevarende skade.

Det var alt jeg havde på hjerte for denne gang. Af erfaring vil jeg ikke love hvornår den næste blog kommer, men jeg kan love den kommer.

Hav det godt til næste gang!

Ja, så kan vi kalde os selv 4-0, super arbejde holdet har gjort. Var nu lidt spændt, eftersom at HC fra Herlev havde sagt, på en meget hoverende måde, at han virkelig glædet sig til at møde os igen efter første gang vi spillede mod dem (sæson åbneren). The Team (Gold Diggers) spillede virkelig godt, og jeg er super glad og stolt over den præstation som holdet coaches, medics, holdleder, og officials har lavet. Op til den forrige kamp mod Herlev nævnte jeg det nye talent Jonas (JC), som kom fra Flagfootball, i denne kamp vidste han, så at han hører til Tackle!. Med 4 solo tacklinger kan jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved det mere. JC er nu fast inde i rotation med de 2 starting CB og fast mand i Nikkel pakken.

We broke it!

Siden Troels Vestergaard og jeg kom til klubben, for 3 år siden, har vi haft en mystisk ubeskrivelig forhindring. Vi har aldrig scoret et defensivt TD. Vi har scoret på defense i form af et par safeties, men ALDRIG et TD. Vi har flere gange faktisk været i Endzone med bolden, men så har der været dømt en penalty. Eller vi har interceptet bolden, og vores DB siksakker sig forbi ALLE spillere, breaker 6 tacklinger og er på vej mod endzone, bliver han indhentet og tacklet af en OL mand?

Faktisk er det blevet til, at vi har alle accepteret, at der er en ”Curse” på Gold Diggers defense. Vi kan ikke score et TD! Faktisk har jeg lovet kæmpe BBQ middag til hele D hvis vi scorer 5 TD i år (jeg er jo ikke bange, vi har jo en curse på os alligevel). Vi fortæller også Ryan, vores Amerikanske DL/coach, omkring ”Cursen” han griner og mener at vi skal nok få scoret en masse i år. I første kamp mod netop Herlev, slår Ryan et pass op i luften griber den på Herlevs egen 30 yard linjen og er helt alene mod endzone, og da han når 5 yard linjen, med INGEN Herlev spillere i nærheden af ham, træder ”The Curse” ind og han falder fladt på maven.  No SCORE!!!!

Men alligevel skete det, som INGEN havde regnet med, Anders Greve bliver set med noget mystisk imellem hænderne, vi ved ikke hvad. Men Puff så knækker han det og haps griber han en bold kastet fra Herlevs QB, og løber den hele vejen til ENDZONE!?!?!?!? Var det ”The Curse” som Greve lige knækkede og tog bolden til huset. ALLE på Gold Diggers holdet turde ikke juble. Først kiggede alle flere gange rund på banene for at se om der er et flag, og først derefter går holdet i vild danse-mode og jubler. I boxen, hvor Troels Vestergaard står, er man bange for hans sikkerhed, da han står på en jern container og danser helt vildt, han kunne jo ryge ned igennem!.

Det var samtidig også lige et skub til at hele holdet, som bare spillede bedre og vi vandt kampen stort. 39 – 0

Men samtidig begyndte vi også bare at få en masse små skade, den første vare Greve med en lysken der generede og så kam der flere lysken bag lår, knæ. M.m.

Og da kampen var færdig havde vi 10 spillere som ikke spillede kampen færdig!!

Hvad er nu det? Skal vi straffes for at knække en ”The Curse” og udløser det så en anden forbandelse?

Ugen op til returnkampen mod Slagelse Wolfpack

Så arbejder vi igen med at blive klar til denne uges kamp mod Wolfpack. Udfordringen bliver at spille mod et hold der er fuld af selvtillid, et hold som stadig mener at vi var heldige, at forrige kamp ikke bliv mere tæt, eftersom deres QB gik ud. Vi skal spille mod en af leagens bedste defense og QB, og det er et hold der er har playoff potentiale, så de skal tages seriøst.  Samtidig skal vi sige velkommen hjem til unge oprykker, QB Fredrik Elmer, som er kommet hjem fra en større rejse.

Efter Herlev kampen havde vi en del skader og nogle af dem ved vi ikke bliver klar. Starting C Peter Møller og Jochim Rørbøl starting DT med brækket hånd. Begge som har en kæmpe impakt på vores hold, så Mikkel If skal træne C hele ugen og Troels Berthelsen skal tage backup snaps også, og unge ny oprykket Oliver og Veteranen Jacob ”Morfar” Hansen kan forvente sig at se banen meget. Hvem af de to der bliver starter ved vi først efter torsdags træning. På DL skal en spiller som Kasper Nybølle steppe op, han har været små skadet de sidste par kampe og sad ud her mod Herlev. Samtidig skal DT Kristian Larsen, som indgår i rotationen på DT mellem Rørbøl og Ryan, på ferie. Så på DL ser det ud til, at Kasper Nybølle og Ryan Shotwell er starting DT som skal roterer med Rookie Lars Stær. Og DE er det Nick og AG der er starters der. MLB Kasper Øelund slog nakken og er ude til denne kamp. Så MLB pladsen er åben, og det bliver en kamp mellem OLB Mark lassen og unge Anders Tandrup her. Hos DB er Mathis på ferie og Kasper Freislenben er ude med brækket ribben, så der er kun 2 Safetys, men begge er meget stabile, så ikke nogle problemmer her andet end at vi ikke har nogle back up til dem, så unge JC og Mikkel Lindsø vil få enkelte snaps på denne position. I sidste kamp spillede JC safety i 4 Q, da Kristian Nielsen måtte gå ud med en lille skade.

Efter som at Wolfpack har en meget præcis Passer i Daniel deres import QB, skal der pres på ham, og han kan godt lide at rulle til Højre, ville vi helst have Ryan som DE i den side og ligge pres på ham der fra. Men da vi er nede på grund af skader må vi jo gå til denne før nævnt plan. Tanken er at nogle gange at sætte AG ind på 3 tek. og Ryan på DE, bare for at Wolfpack ikke skal vide hvor de forskellige spiller liner op. Og for at få lidt hjælp til DT har vi spurgt vores U19 Coaches om at ”låne” talentet Mads Lorensen til at hjælpe DT, hvilket er første gang i min tid i Gold diggers vi har gjort det. Da U19 har bye week (ville aldrig havde spurgt hvis de skulle spille selv, U19 er første priotet) og Lorentsen har brug for erfaringen, blev coaches enige om at det måtte han godt, og da han selv også gerne ville var han med til vores træning.

Så var det også ugen hvor jeg havde lovet at vi skulle havde en anden form for træning, med en anden række følge på de forskellige trænings pas m.m. Hvilket var lidt svært at vende sig til for spillere og coaches, men gav en god føling og spillerne skulle være mere koncentreret. Hvilke vi alle godt kunne lide.

WTF
Til træningen om torsdagen, arbejder vi på noget Punt protektion, og her ramler nogle spillere uheldigt ind i hinanden 2 spillere bliver liggende på jorden. Den ene er Kenneth Stender Inside WR og den anden er DE AG! Stender tager direkte på skade stuen med en ankel han har vrikket op på. Og AG sunder sig lidt, efter en lille pause træner han videre, men om aften tager han på skadestuen efter tiltagen af smerte i knæet. Han har forstuvet indvendige ledbånd i knæet. Wow nu skal der tænkes alternativt på DL. På WR pladsen er der nu 3 outside WR og 3 inside WR. Det skal nok gå, bare ikke noget vi er vant til. Under en øvelse hvor der trænes Openfield tackling DB vs WR slår CB M.Lindsø sin finger på allersidste rep. Hvilket viser sig, at fingeren er brækket helt over. Da træningen er omme kommer Back up QB/WR Flemming haltende. Det viser sig at Flemming ikke kan spille.

Søndag morgen ringer Søren starting inside WR at han ikke kan komme, noget er kommet i vejen! Så nu skal Peter Fromber spille inside WR.

Skades/fraværslisten med 21 spillere, er som følger. (*var startere da skaden skete!)

At vi knækkede en forbandelse, udløste en anden. Men som det hold vi er, er det bare endnu en UDFORDRING, som kun vi kan klare som et hold. Og et hold det er vi. Et hold som jeg ved vil klare sig, så længe vi holder sammen.

Det var det jeg havde valgt at skrive om denne gang.

Go Diggers!

/Coach Ewé

SGD i Carlstad den første kamp i EFAF.

Ja, resultatet var jo ikke hvad vi havde håbet på. Carlstad Crusaders er et godt hold, det kan vi ikke tage fra dem. Og vi blev straffet når vi ikke eksekverede eller lavede fejl. Vi spillede en god kamp og jeg er mega stolt over spillerne, medics og coaches indsats. Vi mangler helt sikkert mere erfaring i ”store kampe” som disse, det var nok en af de største forskelle mellem os og dem.

Desværre blev Kasper Freiesleben skadet, og han er muligvis ude til efter sommerpausen, med et brækket ribben. Så nu skal der arbejdes på hvem der skal tage hans plads på Special Team, en plads som han har udfyldt, og som er svært at udskifte, da nogle spil er lavet med ham på den plads.

Men vi har lært en masse af kampen, og vil helt sikkert for gavn af den.
Så nu skulle vi spille mod Stars, og vi arbejdede hårdt med at blive klar mod dem. Stars er jo et hold fyldt med meget dygtige spillere og ikke mindst deres imports, Ted Casy og Stan Bedwell. Ted er en Stor WR som, vi ikke fysisk kan hamle op med. Stan Bedwell er en hurtig QB der kan kaste bolden og er meget dygtig til at løbe bolden. Stans største bagdel er, at han ikke er særlig høj, og derfor virker det som at han gerne vil ud på siden og kaste bolden. Vi så at Towers havde meget succes med at holde ham inde i boksen og ligge pres på ham, hvilket er noget vi også meget gerne vil. Vores DT har virkelig udviklet sig meget så i denne kamp, ville vi også gerne rotere Ryan ud på DE, en gang i mellem, hvilket ville gøre det noget svære for Stars at Game plane hvor Ryan er. Indtil kamp start er vi stadig ikke sikker på at OLB Mikkel Vangsgaard vil være klar. I forvejen havde jeg valgte slet ikke putte udstyr på ham i denne uge for at få alt det ro han skulle bruge.

Den første og største udfordring var at en af deres spiller trænede sammen med os i vintersæsonen, men på grund af 2 års licenserne, kunne han ikke få lov til at spille med os. (Fedt hvis vi andre kunne få flere års licenser, så kan man jo virkelig fremtidsplanlægge!). Han havde været med til at installere vores playcalling på Offense, som er et ”no huddle” system, og han kendte så hvordan vi kaldte spillene ind. For at vi ikke skulle stå midt i 1 Q. og tænke ”#¤%!” de kender vores spil. Så vi måtte bruge de to træningen på Offense til at øve det nye playcalling system. Hvilket resulteret i mange Offense plays vs luft.

WIN!

Ja et super Win mod Stars, noget som jeg personligt er meget glad for, det er jo altid noget specielt at spille mod sit ”gamle” hold (Monarchs).

I denne kamp vil jeg meget gerne fremhævde vores OL, som var med til at lave et 98 yard drive fyldt med nogle gode running plays, som sluttede med et 5 yard run, hvor Daniel (RB #22) løber untouched ind i endzone. Virkelig flot!

Så er det tid til at spille mod Rebels. Et hold som vi spillede imod i sæson åbnings kampen. Og midt i en meget presset turneringsplan, hvor vi har den 3. kamp inden for 16 dage, og vores spiller er lidt slidte, så har vi valgt at tirsdag skal være position møder/video og noget let fysisk bevægelse som havde meget lidt med fodbold at gøre, og intet udstyr på.

Torsdagen havde vi en normal træning med lavt intensitet. Meget Offense mod luft, for at blive familier med vores gamle playcalling igen, m.m. Hvilket for en del af offense spillerne frustrerede dem noget og de ville gerne havde mere ”gang” i træningen. Hvilket vi tager til efterretning. Er stadig sikker på at det har været det rigtige at skrue lidt ned her i denne hårde periode, vi har jo allerede en kamp igen om 7 dage.

Men jeg lover at vores træning er ændret og skruet mere op for intensiteten i næste uge.

Nå tilbage til Rebels kampen. Det er jo tydeligt at nu har Rebels en del kampe under huden, med deres nye Offense og Defens og de har haft 3 ugers pause, så de er meget klar og ”sultne” når vi skal spille mod dem, og det bliver spænde at se om den lav intensitet træning stadig sider på spillerne eller om de kan ryste det af sig og komme ud af døren i rasende fart, og slå de gale Rebeller ned, og sætte dem på plads.

Det er hvad jeg har valgt at skrive denne gang.

Go Diggers

/Coach Ewé

Rebels havde skiftet defense siden vores træningskamp mod dem, så noget af det, man havde gameplannet, kunne ikke bruges. I omklædningsrummet inden kampen fokuserede jeg på at få forberedt mine spilleres sind, da mine trænere havde sagt, at de virkede uskarpe under dele af opvarmningen. Jeg fik dem til at sidde på et knæ i en cirkel, holdende hånd med lukkede øjne og beskrev, hvordan jeg ville have de skulle opleve det første spil, med de positive følelser jeg havde valgt at lægge fokus på. Ellers forsøgte jeg at holde deres selvtillid oppe under kampen, så de troede på, at vi kunne slå Rebels. Det er altid hvad de tror på, der er afgørende. Glem alt om hvem der faktisk er bedst. Det handler om tro. Det er en ting jeg er begyndt at fokusere en del på: At få spillerne til mentalt at være dér hvor de præsterer bedst. Det er lidt svært, da man ikke får så meget one-on-one time med spillerne til træning. Man kan dirigere meget med ord. At få styre holdets mentalitet er nemmere, da man kan snakke med dem alle samtidig.

Vi kan nu officielt kalde os for et tophold, selvom sejren over Rebels var kneben. Oaks slog desuden Knights 50-12, hvilket var en markant større sejr end deres forrige opgør d. 25/4 som endte 6-24 til Oaks. Lad os se stillingen i U16 JNL

Oaks ligger over os, selvom vi slog dem i vores første opgør. Towers og SGD tørner sammen igen søndag d. 30. maj kl. 11 hos Towers. Det er SGDs chance i den regulære sæson for at bevise, at vi kan slå Towers og ikke er et lige-ved-og-næsten hold mod det pt. bedste hold i DK og forsvarende danmarksmestre. Vores returopgør mod Rebels lørdag d. 19. juni kl. 11 hos SGD bliver også vigtig, da sejren denne gang var kneben. Til den kamp vil Rebels have mødt Demons, Knights og Oaks (i den rækkefølge), så der vil vi have en god ide om, hvor de hører til i ligaen. De vil muligvis have fået nogle flere sejre og dermed mere selvtillid i baglommen. Pt. ved vi kun, at de har tabt til stort til Towers og knebent til SGD, de to pt. stærkeste hold. Jeg er nysgerrig efter hvor de ender. Ellers har vi en god idé om, hvordan holdene ligger i forhold til hinanden.

Der bliver fortsat lagt highlights op på hudl. Highlights fra kampen er pt. ikke færdige, men vil komme i løbet af næste uge.

Gameball: Frøkjær, der steppede op som rookie ILB og leverede mange gode tacklinger.

Tillykke til U19-holdet, der pt. er #2 i deres division, men som desværre ikke står til at få det ene Wildcard, der bliver uddelt på tværs af de 3 divisioner (to øst division og en vest). Herning Hawks er 3-0 og har wildcardet lige nu. Det er ærgeligt, at der ikke spilles en eneste kamp på tværs af øst/vest-divisionen. Lige nu har øst-divisionerne, som sandsynligvis er stærkest, ikke en chance for at stjæle sejre fra vest-holdene. SGDs bedste mulighed for at komme i slutspillet er: Razor går ubesejrede og Hawks ender 6-3. SGD skal være 6-3 med bedre pointforskel end Hawks eller ende med 7 eller flere sejre. SGD har altså råd til at tabe 2 kampe endnu, hvor de skal møde Towers igen, som slog dem 34-0 sidst. Razor vs Hawks d. 30. maj bliver enormt vigtig, for hvis det bliver en tæt sejr til det ene hold, vil SGD kunne få svært ved at få wildcardet.

Senior vandt også idag over Stars 21-10 hos dem. Dermed er Stars 3-2 (tabt til SGD og Razor) mens SGD er 3-0, dog uden at have mødt Razor, hvilket sker d. 4. september hos Razor i den regulære sæson.

Dermed er SGD 3/3 denne weekend, ligesom i 1. spillerunde hvor Rebels (senior), Knights (U19) og Oaks (U16) blev slået. Jeg elsker når alle afdelingerne vinder i samme weekend. Det viser at SGD er på vej i den rigtige retning. U13 talte jeg desværre ikke med, men de har også de særlige stævnedage, så det er lidt anderledes end fulde kampe.

PS. Future Bowl spilles i Farum Park! Juhuu!

Slagelse viste sig at være et hold der virkelig vil spille bold i år. De har fået selvtillid og tro på kan de kan spillede med helt i toppen af dansk amerikansk football. Hvis de spiller deres kort rigtig, kan de ende med at blive et af de 4 hold vi ser i playoffs i år.

Vi rejste fra et Slagelse hold, hvor deres QB var blevet skadet midt i kampen, hvilket også gjorde at de havde STORE problemer uden ham.
Deres QB spillede virkelig godt, men vores DL fik presset ham godt og Coach Shotwell’s arbejde med DL kunne ses! Så han fik dermed ikke meget at skulle sige i kampen, da han ofte lå ofte på ryggen!.

Nu er det så tid til at gøre os klar til EFAF cuppen.

Video:
I den første uge efter Slagelse kampen stod første træning på Video. Video ser vi via Hudl.com. Coach Mortensen og OL mødtes for at se video sammen, da dette fungerer bedst for denne gruppe. For os coaches blev der både gennemgået video fra Slagelse kampen og hvad vi nu havde til rådighed om Carlstad Crusaders.

Nu når vi snakker om video, burde den Spanske Hest genindføres og de video ansvarlig fra NL holdene, som leverer sådan noget L**T…., som vi får fra nogle hold, skulle placeres på denne!. De skulle side på hesten hele ugen og mærke den smerte jeg får, af at kigge på det! Det er jo ikke rimeligt at vi er nogle hold der går op i at lave noget ordentligt film, som er taget højt oppe fra og tæt på banen, når andre er ligeglade ..

Jeg har modtaget film, som er filmet 30 meter væk fra banen og kun i 3 meters højde, af nogle børn, som ikke tager det seriøst, samt sidder ned og kommentere dumme ting på videoen! En anden film er filmet igen i et hjørne på nogle kontainere, og man kan se at de har et højt tårn for enden af banen. Hvorfor er tårnet ikke på siden af banen så man kan få noget ordentlig film?

Dårlig video

God video

Video fra Carlstad
Jeg havde erhvervet mig film af Carlstad fra 2009, så vi kunne begynde at se på hvad de gjorde sidste år. Det er svært helt at se hvad de vil i år, da de har fået en ny QB og ny HC, som nok har indvirkning på det Offense de kører i år. Jeg havde gjort video Exchange klar på hudl.com, med vores første kamp mod Herlev, da vi ville får deres første kamp mod Stockholm, som de spiller d 8 maj.

Da vi nærmede os weekend fik jeg en mail om hvordan de kunne få vores TO første kampe….TO???

Jeg svarede at jeg havde gjort Herlev kampen klar, til når de havde deres lagt op, så man bare skulle trykke på linket. Jeg ville ikke kommentere på hans krav om to kampe, da jeg kun ville få en, så jeg ignorerer det bare. De vil SÅ gerne have vores sidste kamp, hvilket er ok, men jeg informerede dem om at at den er i dårlig kvalitet (se overstående video afsnit). Det ender med at de får Herlev kampen og vi får deres kamp mod Stokholm.

Carlstad er et super godt hold, ingen tvivl om det, men jeg er sikker på at vi godt kan spille op med dem. Vores Offense og Defense står godt til dem, men vi kan ikke fejle, en hver fejl vil blive straffet med det samme. Desværre ankommer deres US LB først et par dage før kampen så vi kan ikke se hvordan han fungerer. Og på videoen er det tydeligt at det er deres første kamp, hvor de laver masser af ”første kampe fejlene”.

Torsdags træningen handler om individuel træning, altså “Bliv bedre til de små ting”. Intet scout OL vs DL, kun Skelly som den eneste vs’s periode.

Ugen op til Gold diggers første kamp i Europa.

En god uge, med gode træningen! Vi har desværre ikke så mange LB’s med, kun 4 stk., og den ene af dem er usikker, da han slog hovedet i den første kamp, og er ikke rigtig kommet af med det.

I bussen på vej til Karlstad, bliver det en realitet at han ikke kommer til at spille med i kampen. Han havde haft en godt uge og spillede med til træning torsdag, men desværre fik han hovedpine igen fredag. Og det skal tages seriøst!, så han er ude til kampen. Vi har, på grund af det manglende antal LBs, indført en Dime pakke med 6 DB på banen.

Glæder mig til at se Vestergårds måde at bruge denne og de andre personel pakker (Nickel 5 DB’s. og Dime pakken).

Coach Holland er med til Karlstad, for at afløse Coach Barrera, da han måtte blive hjemme, Velkommen tilbage, det er dejligt at havde ham tilbage på sidelinien.

PAS til Sverig…………….?
Ja man skal havde pas med til EFAF kampe for at bevise hvem man er, og her i marts månend indsendte vi en 70 mands roster, som der må udtages 45 mand til kampen. Desværre har en af spiller ikke fået tilmeldt sig i tide, så det er nok ikke sikkert at Backup OG må være med i kampen. Dette må vi høre EFAF repræsentanten om, men jeg tvivler på det.

Selv om der gentagende gange er blevet skrevet og sagt at PAS skal med bringes lykkedes det alligevel 6 spillere at glemme det eller ikke at registrerer at de har et.

Jeg tager en lur her i bussen og vil glæde mig til første kamp i Europa med gold diggers.

Det er hvad jeg har valg at skrive om for denne gang.

Go Diggers! Coach Ewé

Towers slog SGD, som slog Oaks, som slog Knights, som slog Demons. Towers ligger altså på en solid førsteplads, mens Rebels er jokeren, som ikke kan placeres ordentligt, da de kun har spillet 1 kamp mod Towers, som de tabte stort. Efter kampen d. 22. maj vil vi vide, om de ligger over eller under SGD, og det kommer til at være en vigtig kamp for SGD. Er vi et tophold eller et mellemhold?

Vi skal helt frem til d. 15. august, førend alle hold har mødt hinanden, og man kan få et komplet billed af styrkeforholdet. Allerede weekenden efter Rebels spiller SGD returopgør hos Towers, hvor vi vil forsøge at have lavet de nødvendige justeringer for at kunne slå Towers. Spørgsmålet er så hvilket hold, der har udviklet sig mest i 3 uger i mellem opgørene.

U19 NL: Velkommen til den nye HC for U19, Nicklas Holland, der efter et smut til Demons, har taget over efter Desi, der måtte tage tilbage til USA midt i sæsonen. Alle i SGD vil savne Desi. Holland fik sin første sejr denne weekend over Knights,. Troels Berthelsen havde taget over som offensiv koordinator og fik sat 36 point på tavlen. ST og OL var de to bedste ting U19 SGD leverede i kampen.

Senior NL: Jeg havde respekt for Wolfpack allerede sidste år, selvom de ikke vandt en eneste kamp. De virkede professionelle i deres tilgang til sporten. Det er altid hårdt at komme fra en division, hvor de havde enorm succes (9-0) og så tabe 0-10 næste sæson, men man kan se, at de har lært en masse og er vokset som hold, hvilket deres tætte sejre over Rebels og Knights fortæller. De gav ikke op men tog udfordringen op. Jeg håber at 1. divisionen bliver større og større, så niveauet kommer op til et sted, hvor overgangen fra toppen af 1. division til NL er glattere og ikke betyder 0-10-sæson. Kan Wolfpack komme i Mermaid bowl inden år 2013? Det tør jeg ikke svare på. De har ramt den første mur (overgang til NL) og kom tilbage stærkere næste år. Den næste mur vil blive at få trænere, der kan øge niveauet på de pladser, hvor de er svagest. Hvordan de håndterer den næste mur, vil tiden vise. I sidste ende tror jeg, at det er kvalititen af hele trænerstaben, der styrer niveauet, og ikke spillerne. En god trænerstab vil skabe gode spillere.