U19 camp del 1

Jeg blev udtaget som en mulig U17-landsholdstræner, og inden U17 starter op til næste år, ville Lars Carlsen gerne have at trænerne fik lov til at opleve og hjælpe med en U19 landsholdscamp på tæt hold. Jeg er lige kommet hjem fra nogle af de mest intense 5 dage i midt liv med en masse oplevelser og erfaringer i bagagen. Der går nok noget tid, inden det hele er blevet bearbejdet i mit underbevidsthed og bevidsthed. Det er nok det fedeste jeg nogensinde har oplevet inden for coaching. Jeg får et kick ud af at coache og styre U16 holdet til kampe, men der er mange flere brikker i spil her. Når man tager 90 spillere, 21 trænere+coords+HC+holdleder+medics, smider dem i camp i 5 dage med 3-a-days 3 af dagene, så sker der ting. Positive og negative ting. Og hver træning og dag eksploderer nye oplevelser i hovedet på dig. Wow, er det eneste jeg kan sige.

Vi var 10 U19-trænere, coords og HC, samt 8 U17-lærlinge. Jeg vil indrømme at jeg var snotforvirret over at skulle følge et program, som jeg ikke var involveret i at lave, da jeg normalt laver træningsplanerne hjemme i SGD. Prepractise og ST forvirrede mig altid. Det fik mig til at indse, hvor meget jeg egentlig har behov for at skrive ALT, der skal gøres ned i et excel-ark for at kunne overskue det. Hvis jeg får at vide, hvad der skal ske, forsvinder det, inden jeg når ud på banen. Samtidig var det tydeligt, at de eksisterende trænere var samspillede og kunne tænde til møderne, når der var noget der vedrørte dem, og slukke, når det var ting de godt vidste. Jeg sad til møderne og forsøgte at følge med, halsende bagefter. Det skyldtes udelukkende to svagheder jeg har, som jeg godt kendte før, men som jeg ikke troede ville påvirke mig så hårdt – Jeg er glemsom og har brug for at se tingene tegnet eller skrevet ned for at kunne visualisere det. Hver gang jeg troede jeg havde forstået det, glemte jeg da jeg stod ude på banen inden opvarmning…og igen efter opvarmning.

Det var sjovt at se dynamikken på et samspillet hold af trænere: Hvor lidt der egentlig skulle siges, for at beskeden blev forstået af modtageren. Man kunne også mærke, at det var en gruppe trænere, som virkelig elskede arbejdet og at sparre og lave sjov med hinanden kombineret med en rutine. Jeg havde det fantastisk sjovt med de mennesker jeg fik lov til at omgås med de 5 dage. Det var sjovt at stå bag coach Williams, HC fra Rebels, og se hvad han lagde fokus på og lærte spillerne, samt sparringen bag kulisserne. Så kan man tage alle de bedste detajler og føre dem videre. Man lærer også en masse om sig selv via kontrast, altså sammenligne sig selv med andre trænere. Normalt lærer jeg at spille DL af Ryan, som også er fantastisk, men her fik jeg mulighed for at coache samme med en DL coach. Jeg har tænkt mig at blive DKs bedste DL-træner og derefter DKs bedste træner, indtil jeg støder på en mangel i mig selv, som gør jeg ikke kan komme længere. Jeg fik nogle gode tips til video breakdown af Vestergård, ikke hvordan man breaker filmen ned, men hvordan man holder det spændende. “Less is more” var lektien sådan ca. Williams mindede mig om, at jeg er dårlig til at skabe øjenkontakt med spillere, når jeg skal fortælle dem tingene. Der har jeg en tendens til at kigge væk eller lukke øjnene, mens jeg vælger mine ord med omhu, og så forsvinder noget af budskabet, uanset hvor velvalgte ordene måtte være.

En ting, man hurtigt lærer på camp, er at i værdsætte søvn og mad. En dag er tætpakket. Du har få minutter for dig selv, og du er altid på overfor spillerne, altid. Man kan godt blive nødt til at gå i seng kl. 1 og stå op 6:25 (da jeg officielt ikke havde noget ansvar, kunne jeg altid gå tidligt i seng kl. 23), spise morgenmad inden trænermødet kl. 6:45, hvor du bliver briefet om dagens træninger og opdateringer omkring de forskellige ting, der sker i camp. 7:45 er der kort positionsmøde (mellem positionstrænerne og spillerne), og spillerne er ude på banen 8:25, hvor træningen starter 8:30. Så er der 2 træninger med en 20 min pause og lidt frugt i mellem, som slutter ved 12-tiden. Derefter kommer en lang udstrækning, da dårlig/ingen/frivillig udstrækning vil gøre, at spillernes muskler er døde og stive på dag 3. Frokost kl. 13. Så har man sin fritid efter frokost til 14:50 (hvor man også skal se video fra 7-on-7 eller inside run), hvorefter processen gentager sig med et trænermøde, 45 min positionsmøde og en træning fra 16:40 til 19:00. Så går trænerne i gang med video breakdown fra scrimmage. Positionsmøde kl. 21 i 45 min, efterfulgt af et stort holdmøde, hvor players of the day offentliggøres. Bagefter mødes trænerne for at få skrevet deres ranking af spillerne ind i en fælles computer. Kim Ewé sad og skrev ind i et excel-ark, hvilken rank spilleren havde, og om personen var grøn, gul eller rød. For mig, der selv havde coachet en del SGD’ere til campen, føltes det som NFL draften, hvor man holdt sig til ansigtet og holdt vejret i spændingen, når ens spillere skulle rankes. “With the number one pick the XX (QB, RB, OL etc.) coach chooses xxx xxx.” Derefter kunne der ses mere film, og man gik i seng. Processen gentages.

Det slider meget på spillerne at gå denne process i gennem. Det er dog først dag 3, at trætheden virkelig rammer (dag 1 er kun 1/3-dag, da spillerne ankommer kl. 13 og kun har eftermiddagstræning). Dag 1 og 2 er spillerne friske nok, men dag 3 er altid bunden. Som Lars Carlsen sagde “Dag 4 er ligeså slem som dag 3, men man har prøvet det før, så det føles bedre.” True dat.