Pedersen: Sæsonens kamp

Velkommen til sæsonens hidtil mest spændende kamp.

Med sådan en titel og efterfølgende sætning er der vistnok lagt op til en større forklaring.

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst har skrevet en blog, og grunden hører egentlig til forklaringen om det, jeg vil kalde sæsonens hidtil mest spændende kamp. Kampen er mod Copenhagen Towers nu på lørdag.

Jeg har ikke skrevet længe, fordi jeg ikke har haft noget, jeg følte skulle ytres offentligt. Den sidste måned er jeg simpelthen blevet træt af at spille. Min mening om sport og hold har af samme grund ikke været synderlig positiv. Fornuftige mennesker ville derfor nok mene, at jeg skulle tie.

Jeg synes, det er blevet kedeligt at spille i Danmark, fordi kampene er for lette. De sidste tre kampe har vi samlet vundet med omkring 130 point, og i de foregående kampe var modstanden ikke meget bedre.

Stemningen er høj og smilene store på holdkammeraterne, hver gang vi vinder en kamp stort, men personligt bliver mit konkurrencegen ikke udfordret. Jeg kan ærlig talt ikke se nogen mening ved at spille!

Hvis du spørger den uvidende mand på gaden, hvad amerikansk fodbold er, vil han formentlig sige, at det bare handler om at løbe med hovederne mod hinanden. Hvis du spørger en spiller, vil han straks sige, at det handler om meget mere. I min verden er det nok en gylden mellemting. Jeg sagde i et interview før Mermaid Bowl, at jeg kunne lide amerikansk fodbold, fordi det handlede om mere end bare at rende frem og tilbage, men fordi der var meget taktik, og forskellige ting man reagerede ud fra på banen. Dog er det også en kontaktsport, og ikke mange spillere kan gå igennem en ”karriere” uden at få nogle skader hist og her.

Så når jeg spiller en kamp mod et bundhold, eller sådan set et hold uden for top 3 eller 4, begynder jeg at tænke, hvorfor jeg dog spiller denne kamp, hvor vi vinder med 40 point, og hvor jeg ved, at jeg ødelægger min krop og får utrolig ondt. Det er jo ingen hemmelighed, at kroppen ikke ligefrem har godt af sporten.

Jeg så forleden en afstemning på USfootball, der spurgte, om niveauet i National Ligaen i år var større end nogensinde før. Størstedelen svarede ja, og det vil jeg såmænd også give dem ret i. Mere interessant synes jeg dog en afstemning ville være, hvis den spurgte om udligningen mellem holdene er blevet mindre. Muligvis er de dårlige hold blevet bedre, men de gode er bare blevet endnu bedre.

For ikke at skrive en roman må jeg hellere hoppe tilbage til Towers kampen..

Foruden kampen mod Razorbacks sidst i den regulære sæson og en forhåbentlig Mermaid Bowl ser jeg kampen på lørdag som den mest spændende og udfordrende.

Foran os har vi et Towers hold, som med tilføjelsen af deres amerikanske quarterback er blevet væsentlig bedre. De er begyndt at vinde kampe.

Som mange nok ved, står vores hold overfor mange skader. Skader skal dog ikke være nogen undskyldning, for hvis vi skal betegnes som The Team, er holdet ikke bedre end den sidste mand.

Som jeg ser det, er der to udfordringer i vores kamp. Den vigtigste vil være at stoppe Towers quarterback, når han løber med bolden selv. Til kampen lørdag stiller vi kun op med fem defensive linjemænd, hvoraf ingen af dem er startere. Towers er i stand til at sætte point på tavlen, det har vi før set.

Skulle missionen lykkes for Towers, kommer den anden udfordring i spil; At score flere point end dem. Om vi kan det må tiden vise.

Velkommen til en spændende kamp på lørdag.