#11 Coaching: Skader del 1/2

#11 Coaching: Skader del 1/2

Skader er den ting, som man aldrig lærer at håndtere, inden man bliver træner. Hvis man er heldig at have en medic til kampene, vil han/hun lette en del af ansvaret fra dig, men man har næppe en medic til hver træning, så man er nødt til at kunne håndtere skader på en værdig måde.

Det eneste råd jeg har fået mht. skadeshåndtering er “Lad være med at tale som en læge, medmindre du er en læge.” Børnene vil altid tro, at du ved alt, så når de har ondt, vil de spørge dig om det, som om du vil kunne give dem den rette behandling. Det er vigtigt, at man på intet tidspunkt giver indtryk af, at man kan rådgive dem på niveau med en læge. Hvis man gør det, vil de spørge dig igen næste gang. Den eneste behandling jeg nogensinde anbefaler er ved gentagne forstuvede ankler – Køb et balancebræt.

At sende en spiller til læge eller fysioterapeut kan nogle gange være en dårlig ting, da de fleste af dem vil sige “hvil i to uger, og hvis det ikke er blevet bedre, kommer du hen og ser mig igen.” Det er et pis-og-papir standard-svar, som man skal tage som et tegn på at skifte fys til én, som kan fortælle en mere end det åbenlyse. Det er dog lidt underligt at anbefale spilleren at tage sin skade til en fys, for derefter at sige at spilleren ikke skal lytte til fyssen. Jeg ved ikke hvad løsningen er.

Når spilleren kommer til træning og siger “det gør ondt her”, svarer jeg altid “Det styrer du selv. Hvis du tror, at en pause vil hjælpe, så gør det. Hvis du ikke tror du kan træne videre idag, kan du enten ringe til dine forældre og tage hjem eller tage shoulder paddet af og overvære resten af træningen fra sidelinjen.” Det vigtige er, at spilleren selv skal bestemme, hvad deres krop og smertegrænse siger til dem. Hvis du tager beslutningen for dem, kan du vælge forkert. Det er i sidste ende deres krop og dem, der kan høre og mærke den bedst, samt bestemmer hvad den skal udsættes for. Det er ingen andens beslutning.

Jeg har haft nogle erfaringer med skader, som ligger i hver sin ende af spektret og vil komme med nogle eksempler.

Jeg har haft en situation som spiller under en tidligere træner, hvor jeg skadede min hånd til en kamp. Jeg sagde til ham, at jeg havde ondt i hånden. Han spurgte, om jeg kunne bevæge fingrene, og det kunne jeg godt. Han sagde min hånd havde det fint, og jeg spillede videre i kampen, hvor jeg dog blockede med min venstre albue i stedet for venstre hånd, da det var den venstre, der gjorde ondt. Et par dage efter kampen lod jeg en finger glide over knoglerne i mine hænder og sammenlignedede strukturen. Der var et tydeligt knæk på en knogle i min venstre hånd.

Jeg har oplevet noget lignende med en ny spiller til en træning, hvor han gik ud og senere opdagede, at hånden var brækket. Jeg har oplevet en spiller, der har gået gennem en hel træning (med WR indy) med en brækket finger uden at sige noget. Jeg har også oplevet spillere, der er gået ud pga. en stempling på tåen eller en forstuvet finger eller et blåt mærke på armen. Selv i situationer, hvor jeg mener, at personen piver, lader jeg det være deres beslutning.

Det farlige ved at tillade spillerne selv at beslutte, er, at man kan tillade en “pive-kultur”, hvor spillerne går ud, hvis det gør det mindste ondt. Jeg har ikke fundet en løsning på dette endnu. Hvis man har nok spillere, kan man starte træningen med at køre hård one-on-one kontakt-træning for at sortere piverne fra og ikke lade dem deltage i resten af træningen. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis man har rigeligt med spillere. Hvis du har planlagt scrimmage idag og kun har 26 spillere, kan du risikere at miste muligheden for scrimmage. Der må man så træffe en beslutning om, hvad man prioriterer højest, hvor ingen af mulighederne er “det eneste rigtige svar til alle situationerne.”

Dette er en af de mange grunde til at konkurrence mellem spillerne er utroligt vigtigt. Hvis man ikke kommer til træning, tager ens konkurrent ens starting plads. Hvis man ikke fuldfører træningen, tager ens konkurrent ens starting plads. Det er dog ikke alle spillere, som indser, at de er i konkurrence mod deres holdkammerater, og vil spørge dig efter kampen, hvorfor de ikke kom ind, selvom de er gået ud af de sidste 4 træninger inden kampen med en mindre skade.

VN:F [1.9.3_1094]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.3_1094]
Rating: 0 (from 0 votes)
#11 Coaching: Skader del 1/2, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

About the Author

Mit navn er Nicholas Hjorth, jeg er 25 år, og jeg er Head Coach, angrebskoordinator, QB og DL coach for Søllerød Gold Diggers U16. Jeg har coachet i 3 år og været Head Coach i 2½ af de år. Jeg har spillet U19 i Kronborg Knights i 3 år, var på juniorlandsholdet som TE/LS i 2004, og har spillet senior i 5 år i Gold Diggers. Jeg spiller pt. DE/LS for senior-holdet og har gjort det i 2 år, hvor jeg har startet som DE i 2 Mermaid Bowls. Jeg vandt Lineman of the year 2008 og coach of the year 2009.